Den 31 marts fik jeg en opringning af en nabo, som havde en lille yndig killing løbende efter sig.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med den, så jeg fik hurtigt en jakke på og smuttede derhen.

Hvor var den dejlig, men ked af det.

Jeg tog den med hjem, da vi i forvejen jo har 3 katte, så måtte vi se hvad vi kunne gøre for at finde ejerne til det lille pus.

Jeg lavede opslag og gik rundt med og så var det jo blot at vente...........

Tirsdag, onsdag, torsdag gik og ingen meldte sig som ejere...

En pige ringede og spurgte om det var den killing der var foto af på opslagene og da jeg sagde, ja, det var det da, - svarede hun blot, at så var det ikke lige den hun ledte efter....

Fredag eftermiddag, ringede tlf. så igen og ejerne blev fundet.
Lillemissen havde forvildet sig ud af døren, da manden havde glemt at lukke den og så var den jo bare smuttet ud i den store vide verden på eventyr!
De var mægtig glade, da de kunne hente deres lillemis igen.
Hvem var bare en lille bitte smule ked af det????
MIG!
Nå, men det var jo godt den fandt hjem hvor den hørte til og de blev glade.
Vi havde sagt, at hvis de manglede en kattepasser, så skulle de bare komme.

Onsdag aften her lige før påsken, ringede manden så og fortalte at de ikke kunne have den lille mis mere, for de måtte ikke have husdyr, hvor de bor og naboerne havde opdaget det og klaget. Om vi kunne "passe" den?

OM vi kunne!

Lillemissen bor nu hos os og skal til dyrlægen lige efter påsken, hvor den skal neutraliseres, øremærkes, vaccineres og kigges efter for alt.
Nu har den osse fået et navn, - den hedder Nicki!

Ja, nu har vi jo så 3 små "børn".